Den farverige og folkekære singer-songwriter Sys Bjerre gæster Gørding kirke denne eftermiddag.

Sys har de seneste år skrevet 12 nye fællessange under navnet ”12 Salmer Til Det Moderne Menneske”.
Ved ur opførslen af salmerne under Aarhus Festuge i 2016 stod der i Gaffas anmeldelse bl.a. "Sangene er velskrevne, både tekstligt og musikalsk. Teksterne er enkle og poetiske og dejligt klichéfattige (...) men humoren kigger dog frem af og til som en ekstra dosis solstråler på en i forvejen lys dag."

Ved koncerten i Gørding er repertoiret sammensat af både popsange og salmer, både de nye og dem vi kender. Historierne vil være i højsædet, og der vil være rig mulighed for at synge med.

Med sin klare stemme, sine fine melodier og vedkommende tekster er Sys klar til at byde publikum indenfor.


Billetter:
Sælges i konfirmandstuen i Præstegården, Kirkevej 31, Gørding mandag d. 1. november kl. 17.30-18.30
Pris: 200 kr. pr. stk. (der sælges max. 5 stk. pr pers. og pladserne er ikke nummererede).